Lidt om mig

Min baggrund 


Jeg har opbygget en solid erfaring indenfor rådgivning, design og udvikling, implementering, vedligehold, anvendelse og dokumentation af Navision/Dynamics NAV/Business Central siden 1997. Jeg har bl.a. arbejdet for DanaData, Merkantildata og KMD.

 

Jeg har her bl.a. fået et langvarigt kendskab til Navision Stat løsningen, som anvendes i hele staten og har arbejdet for mange statslige kunder. Men jeg har f.eks. også  arbejdet for foreninger og virksomheder i entreprenør/handels- og servicebranchen.

Det er endvidere blevet til mange opgraderingsforløb gennem årene.


Min vigtigste opgave er at lytte til dig. Jeg synes, det er spændende og anser det som helt nødvendigt at kunne sætte mig ind i din forretning. Sådan kan jeg yde den bedste hjælp - uanset om det drejer sig om hjælp til at afvikle rykkerprocedurer, designe og udvikle en kundespecifik løsning, teste eller skrive dokumentation.


Jeg sætter stor pris på ordentlighed, både overfor kunder og i mit arbejde, som jeg sætter en ære i at udføre, så godt jeg kan. 

Ydelser

Fleksibilitet og agilitet er nøgleord for de fleste virksomheder. 


Man skal kunne handle, når behovet opstår og gerne lidt før. Det skal dit ERP system understøtte.

Her kan du muligvis bruge mig - jeg er også fleksibel.

Jeg kan hjælpe med alt fra korte til lange projekter, tilbyde et par ekstra øjne og hænder i en periode og bringe din forretning og ikke mindst medarbejdere videre.

Over 25 års erfaring med Dynamics NAV udvikling og implementering.

Jeg kan fungere som underleverandør til din virksomheds nuværende forhandler 

eller direkte som din virksomheds konsulent.

Uanset hvad du foretrækker, vil jeg gøre alt for at spørge ind til og sætte mig grundigt ind i din virksomheds behov. 

Mange opgraderer i disse år til Business Central. Det kan være en stor opgave at sætte sig ind i et nyt system - måske kan jeg hjælpe til, når det brænder på eller du bare har brug for at lære det bedre at kende.